Projekter
Projekter, der skaber forbindelser
LINX udvikler og driver projekter, der skaber forbindelser mellem virksomheder, forskning og erhvervsfremme med udgangspunkt i materialeviden og materialeområdet generelt.
Projekterne fungerer som rammer for samarbejder, hvor ny viden, teknologier og metoder bringes i anvendelse i praksis. Samtidig giver de mulighed for at udvikle og afprøve de samarbejdsformer og arbejdsmetoder, som vi arbejder med på tværs af organisationer, fagligheder og behov.
Fælles for projekterne er et fokus på materialeviden, grøn omstilling og styrket dansk konkurrenceevne gennem samarbejde, relationer og anvendelsesorienteret viden.
Aktuelle projekter
Innovation i praksis
Motorvej for Materialeviden
Motorvej for Materialeviden arbejder for at gøre avanceret materialeviden mere tilgængelig og anvendelig for små og mellemstore virksomheder – og videnssamarbejder med virksomheder mere tilgængelige for forskere og eksperter.
Projektet skaber forbindelser mellem virksomheder, forskningsmiljøer, specialister og erhvervsfremmeaktører. Det hjælper virksomheder med at forstå og anvende materialeviden i relation til deres konkrete udfordringer og muligheder, og forskere med at identificere nye, mulige samarbejdspartnere.
Gennem praksisnære forløb og arbejde med individuelle forudsætninger for udvikling arbejder projektet med at styrke innovation, grøn omstilling og udviklingen af nye løsninger og materialer.
Sekretariatet for erhvervsmæssig anvendelse af forskningsinfrastrukturer
LINX arbejder med at styrke virksomhedernes adgang til og anvendelse af store forskningsanlæg til diagnostik af materialer. Det er infrastrukturer som f.eks. MAX-IV i Sverige, European Spallation Source og DESY i Tyskland.
Fokus er på, hvordan viden om materialer og særlige analysemetoder, der bruger røntgen- og neutronstråling, kan gå hånd i hånd og bringes tættere på danske virksomheders behov og praksis.
Projektet arbejder også for at skabe bedre rammer for vidensudveksling, samarbejde og anvendelse af avanceret diagnostik på materialeområdet generelt. Der er ønske i Danmark om at klæde danske virksomheder særligt godt på til at forstå udfordringer i deres produkter, produktion, mv. – inklusiv problemer, der kun kan afsløres og løses ved hjælp af de avancerede analyseteknikker, som store forskningsanlæg stiller til rådighed.
Tidligere projekter
Erfaringer, vi bygger videre på
Tidligere projekter udgør en vigtig del af det erfarings- og metodegrundlag, som vi arbejder videre med i dag. Gennem projekterne har vi opbygget viden, samarbejder og praksiserfaring inden for materialeviden, grøn omstilling og tværgående samarbejde mellem virksomheder, forskning og erhvervsfremme.
De Biogene Byggevejledninger
Projektet De Biogene Byggevejledninger arbejdede med at udvikle og kvalificere byggeteknisk viden om biobaserede konstruktionsmaterialer og omsætte den til konkrete, praktiske byggevejledninger. Projektet tilsigtede herunder at udvide det eksisterende videns- og praksisgrundlag – såkaldt ”teknisk fælleseje” – for grønt byggeri.
Projektet samlede aktører fra forskning, byggebranche og praksis i et fælles praksisnetværk med fokus på at udvikle og afprøve nye former for praksisbaseret vidensudvikling og samarbejde.
Gennem dialog, afprøvning og fælles kvalificering blev materialeviden omsat til praksisnære byggevejledninger og konkrete arbejdsmodeller. Samtidig arbejdede projektet på udbredelse af (kendskabet til) byggevejledningerne via Danmarks lokale erhvervsfremme.
Projektet arbejdede blandt andet med:
- praksisbaseret vidensudvikling
- konsensusmodeller
- praksisfællesskaber
- biobaserede materialer
- tværgående samarbejde mellem forskning og praksis
Erfaringerne og metoderne fra projektet udgør i dag en vigtig del af det faglige og metodiske grundlag, som vi arbejder videre med.
Kontakt os
Har du spørgsmål, eller ønsker du at blive medlem, er du velkommen til at kontakte os. Du kan skrive til info@linxproject.dk eller kontakte:
Jacob Becker
jbc@linxproject.dk
Tel.: +45 20 65 68 62
Vi glæder os til at høre fra dig.

